Spring til indhold

Vælg din vagt

Alle priser er ekskl. moms. Ingen binding: du kan opsige til udgangen af måneden og skifte pakke fra den 1. i næste måned.

Vagt

Til dig, der vil have en side, der bare virker.

139kr./md.ekskl. moms

  • 3 ændringer om måneden
  • Udkast inden for 3 hverdage
  • Drift, sikker forbindelse og backup
  • Automatisk overvågning af, at siden kører
  • Kort status-mail hver måned
Vælg Vagt

Vores anbefaling

Vagt Plus

Til dig, der ændrer noget hver uge.

249kr./md.ekskl. moms

  • 6 ændringer om måneden
  • Udkast inden for 2 hverdage
  • Alt i Vagt
  • Vi retter også din Google-profil, når åbningstiderne ændres (hvis du giver os adgang)
  • Besøgstal i den månedlige mail
  • Infobokse om fx lukket, ferie eller nyheder (bruger en ændring)
Vælg Vagt Plus

Vagt Pro

Til dig, der vil have udkast hurtigst og lidt ekstra hjælp.

379kr./md.ekskl. moms

  • 10 ændringer om måneden
  • Udkast inden for 24 timer på hverdage
  • Alt i Vagt Plus
  • Vi spørger dig før jul, påske og sommerferie
  • Én ny sektion hvert kvartal: en blok med tekst og billede (op til ca. 1 times arbejde)
  • Infobokse (bruger en ændring)
Vælg Vagt Pro

Flere ændringer en enkelt måned? En ekstra ændring koster 149 kr. ekskl. moms – du får altid besked først. Ubrugte ændringer overføres ikke. Vi sælger kun til virksomheder. Flytning af en eksisterende side koster 500 kr. ekskl. moms én gang.

Se hele prislisten, og hvad hver ting dækker

Hele prislisten

Tryk på en linje for at læse, hvad den dækker, og hvad den ikke dækker. Står der noget andet i vilkårene, er det vilkårene, der gælder.

Ændringer og udkast

Ændringer om månedenVagt3Vagt Plus6Vagt Pro10

En ændring er det, du godkender på ét udkast, fx nye priser, nye åbningstider, et nyt menukort, et nyt billede, en rettet tekst eller en nyhed. Det tæller som én ændring, også når det rører flere sider, så længe arbejdet tager os højst 30 minutter.

Tager det længere tid, fx et helt nyt menukort på flere sider, siger vi det, før vi går i gang. Så tæller hver påbegyndt halve time som én ændring. Rettelser til det samme udkast, før du har godkendt det, tæller ikke som en ny ændring. Beder du om noget nyt i samme svar, er det en ny ændring.

Ikke med: Ubrugte ændringer overføres ikke til næste måned. Nye undersider, nyt design og nye funktioner er ikke ændringer. Dem får du en fast pris på.

Punkterne W1.3–W1.5 i handelsbetingelserne

Ekstra ændringerAlle pakker: 149 kr. ekskl. moms pr. ændring

Har du brugt månedens ændringer, koster en ekstra ændring 149 kr. ekskl. moms. Vi siger det altid, før vi laver den, og laver den først, når du har sagt ja.

Punkt W1.5 i handelsbetingelserne

Udkast inden forVagt3 hverdageVagt Plus2 hverdageVagt Pro24 timer på hverdage

Fristen regnes fra det tidspunkt, vi har fået en fuldstændig besked fra dig på en hverdag. Fuldstændig betyder, at vi har det, vi skal bruge, fx den nye tekst eller det nye billede.

Eksempel: Skriver du mandag kl. 10, har du udkastet senest tirsdag kl. 10 i Vagt Pro, onsdag kl. 10 i Vagt Plus og torsdag kl. 10 i Vagt. Fristen gælder udkastet. Ændringen kommer på din side, når du har godkendt den.

Kommer beskeden efter kl. 16, i en weekend eller på en helligdag, regnes den som modtaget næste hverdag kl. 8. Hverdage er mandag til fredag, men ikke helligdage, grundlovsdag, 24. december og 31. december.

Godt at vide: Vi kan holde lukket for ændringer i højst 4 uger om året og siger det mindst 14 dage før. Så løber fristerne ikke, men siden kører videre, og fejl bliver rettet.

Punkterne W1.9 og 3.6 i handelsbetingelserne

Intet går live uden dit jaVagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

Et udkast er en prøveudgave af din side, som ikke er offentlig. Du får et link til den, og ændringen kommer først på din rigtige side, når du har svaret »godkendt« på vores mail.

Svarer du ikke, minder vi dig om udkastet efter 3 dage, og det udløber efter 7 dage. Et udløbet udkast tæller ikke som en ændring. Ændringer bestilles kun på mail til webvagten@lpsite.dk fra en af de adresser, der står i din ordrebekræftelse.

Godt at vide: Når du godkender et udkast, står du inde for indholdet, fx priser, åbningstider og oplysninger om allergener. Læs derfor udkastet igennem.

Punkterne W1.6 og 5.3 i handelsbetingelserne

Drift af din side

Hosting af din hjemmesideVagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

Hosting betyder, at din side ligger på en server, der altid er tændt, så den er normalt på nettet hele døgnet. Vi kan ikke love, at den aldrig er nede, men vi retter fejl, så snart vi opdager dem.

Er siden nede i mere end 24 timer i træk, får du abonnementet for den måned krediteret på næste faktura. Du skal sige det til os senest 30 dage efter. Vi dækker ikke tabt omsætning, og der er undtagelser, fx vedligeholdelse, vi har varslet.

Punkterne 4.1–4.7 i handelsbetingelserne

Sikker forbindelse (SSL)VagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

Siden kører på en sikker forbindelse, det er hængelåsen i browseren. Certifikatet fornyes automatisk og koster ikke ekstra.

Punkt »Kryptering og transport« i Bilag C i databehandleraftalen

SikkerhedsopdateringerVagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

Vi holder teknikken bag siden opdateret. Der er intet på selve siden, du skal holde opdateret eller betale ekstra for. Dit domæne fornyer du selv.

Punkterne W1.1 og 3.1 i handelsbetingelserne

BackupVagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

En backup er en gemt kopi. Hver udgave af din side, der har været på nettet, bliver gemt, så vi kan hente en tidligere udgave frem, hvis noget går galt.

Ikke med: Backuppen gælder hjemmesiden, ikke din mail.

Punkterne W1.1 og 3.1 i handelsbetingelserne

Overvågning af, at siden kørerVagtMedVagt PlusMedVagt ProMed

Et automatisk tjek holder hele tiden øje med, om din side svarer. Går den ned, får vi besked og går i gang med at rette det.

Punkt W1.1 i handelsbetingelserne

Status-mail hver månedVagtMedVagt PlusMed besøgstalVagt ProMed besøgstal

Én gang om måneden får du en kort mail om, hvordan siden har det, og hvor mange ændringer du har tilbage.

I Vagt Plus og Vagt Pro står der også, hvor mange der har været inde på siden. Tallene kommer fra en besøgsstatistik uden cookies, som vi sætter op på din side, så statistikken ikke kræver en cookie-boks.

Punkt W1.2 i handelsbetingelserne

Dit domæne og din mailAlle pakker: Du ejer og betaler det selv

Domænet, fx dinvirksomhed.dk, står i dit navn og er altid dit. Vi peger det på din side og holder den opsætning ved lige.

Ikke med: Selve domænet og din mail betaler du til din egen udbyder. Har du intet domæne endnu, køber du det i din virksomheds navn, og vi fortæller dig hvordan. Ligger din mail på samme domæne, rører vi ikke mailen, medmindre du beder os om det.

Punkt W1.11 i handelsbetingelserne

Ekstra i Vagt Plus og Vagt Pro

InfobokseVagtIkke medVagt PlusMedVagt ProMed

En infoboks er et bånd eller en boks med en besked, der forsvinder af sig selv, fx »Lukket i uge 29« eller »Ny frokostmenu fra mandag«. Den vises i højst 14 dage og forsvinder på den slutdato, du har givet os.

En infoboks bruger én af månedens ændringer og tæller altid som én ændring for sig, også når du godkender den sammen med andre ændringer.

Godt at vide: Skal teksten stå længere, er det en almindelig ændring af siden. I Vagt kan du få det samme skrevet ind som en almindelig ændring, men så forsvinder det ikke af sig selv.

Punkt W1.7 i handelsbetingelserne

Åbningstider rettes også på GoogleVagtIkke medVagt PlusMedVagt ProMed

Ændrer du åbningstider eller kontaktoplysninger på din side, retter vi dem også på din Google-virksomhedsprofil, den der vises på Google Maps og i søgeresultaterne. Det tæller ikke som en ekstra ændring.

Godt at vide: Det kræver, at du giver os adgang til profilen. Vi retter kun åbningstider og kontaktoplysninger, ikke billeder, opslag eller svar på anmeldelser. Profilen er din, og det er Google, der bestemmer, hvordan og hvornår ændringen vises.

Punkt W1.8 i handelsbetingelserne

Kun i Vagt Pro

Sæsontjek før jul, påske og sommerferieVagtIkke medVagt PlusIkke medVagt ProMed

Før jul, påske og sommerferie skriver vi til dig og spørger, om åbningstider, menukort eller andet skal ændres.

Godt at vide: Det, du beder om, tæller som almindelige ændringer.

Punkt W1.2 i handelsbetingelserne

Én ny sektion hvert kvartalVagtIkke medVagt PlusIkke medVagt ProMed

En sektion er en ny blok på en side, du allerede har, fx en overskrift med tekst og billede om en ny ydelse. Hvert kvartal kan vi lave én, og den må højst tage os ca. 1 times arbejde. At rette noget, der allerede står der, er en almindelig ændring.

Ikke med: Bruger du den ikke, overføres den ikke til næste kvartal. En ny underside, altså en ny side med sit eget punkt i menuen, er ikke en sektion. Den får du en fast pris på.

Punkterne W1.2 og W1.4 i handelsbetingelserne

Aftalen

Start: flytning eller ny sideAlle pakker: Flytning 500 kr. ekskl. moms én gang · ny side fra 2.000 kr. ekskl. moms én gang

Har du en hjemmeside, bygger vi den om på vores skabelon med vores design. Dine tekster, billeder og oplysninger kommer med, men den kommer ikke til at se ud præcis som nu. Det koster 500 kr. ekskl. moms én gang og betales sammen med første måned, når den nye side er live. Har du ingen hjemmeside, laver vi en ny og skriver teksterne ud fra det, du fortæller os. Den koster fra 2.000 kr. ekskl. moms én gang for op til 5 sider og betales også sammen med første måned. Du får den faste pris i ordrebekræftelsen.

Godt at vide: Flytteprisen gælder sider med op til ca. 8 sider uden webshop, onlinebestilling eller login for kunder, hvor domænet står i dit navn. Ellers får du en fast pris først. Funktioner, som vores skabeloner ikke har, kommer ikke med over.

Punkterne W1.10 og 2.2 i handelsbetingelserne

BetalingAlle pakker: Månedsvis forud

Du får en faktura hver måned forud med 14 dages betalingsfrist. Abonnementet starter, når siden er live, dog senest 30 dage efter, at du har godkendt aftalen, hvis vi stadig venter på tekster eller billeder fra dig. Første måned betaler du kun for de dage, der er tilbage af den. Betaler du ikke efter en rykker, kan vi sætte abonnementet på pause, til der er betalt. Siden vises stadig, men vi laver ikke ændringer, og vi sletter ikke noget.

Vi kan ændre prisen med 3 måneders varsel, normalt én gang om året, og vilkårene med 30 dages varsel. Du kan altid opsige, før en ændring træder i kraft.

Godt at vide: Alle priser er ekskl. moms. Vi sælger kun til virksomheder. Derfor gælder forbrugernes fortrydelsesret ikke, men du kan opsige til udgangen af hver måned.

Punkterne 2.1–2.4 og 10.4 i handelsbetingelserne

Opsigelse og skift af pakkeAlle pakker: Ingen binding

Du kan opsige når som helst. Opsigelsen gælder fra udgangen af den måned, hvor vi får den. Opsiger du fx den 10. marts, løber abonnementet til og med den 31. marts. Du kan skifte pakke fra den 1. i næste måned.

Godt at vide: Stopper du, tager vi siden ned. Du får en kopi af dit indhold til dit eget arkiv. Skabelonen og designet er vores, så kopien må ikke bruges som hjemmeside et andet sted uden en aftale med os. Vi gemmer dine data i 30 dage, så du kan nå at få det, du mangler, og vi hjælper dig med at pege domænet et andet sted hen. Demobilleder, vi har lånt dig, følger ikke med.

Punkterne 6.2, 9.2, 9.5, 9.6 og W1.13 i handelsbetingelserne

Ikke med i nogen af pakkerne

  • Nye undersider
  • Nyt design eller nye farver
  • Nye funktioner, fx bestilling eller webshop
  • Nye tekster, vi skal skrive fra bunden, når siden er live
  • Søgemaskineoptimering
  • Annoncer og sociale medier

Du får altid en fast pris, før vi går i gang.

Skal vi holde vagt over din hjemmeside?

Udfyld fire felter, så kontakter vi dig normalt inden for én hverdag.